Skip to the content

Hvad arbejder vi på i 2026

C-C-G arbejder løbende på flere projekter samtidig. Mange af de projekter vi har, er projekter som løbende udvikles over en lang tidshorisont, hvoraf nogle er flerårige.
Vi har på denne side beskrevet nogle af de projekter vi i øjeblikket arbejder på og som vi vil arbejde på gennem resten af året og for visse af projekterne også de kommende år.

Nyt Aalborg Universitets-hospital - NAU

C-C-G er valgt som rådgiver i forbindelse med udbud af teknisk storkøkken udstyr samt udbud af transportvogne til køkkenet. Begge udbud er nogle af de største af sin slags i Danmark.

C-C-G skal i samarbejde med projektafdelingen levere teknisk som juridisk bistand  til projektet.

Efter udbuddet vil C-C-G varetage en tekniks projekt rolle i indkøring af de udbudte områder.

Projektet og opgaven vurderes at afsluttet i 2026

CBS

På CBS arbejder C-C-G med en samlet vision for samtlige kantiner der er placeret på CBS campus i de forskellige bygninger tilknyttet CBS.

Arbejdet vil omfatte en større vurdering af mulighederne for den samlede bespisning af studerende, ansatte, gæster og catering ved arrangementer.

 

 

Novo - VTE

C-C-G har designet køkkenet og kantineområdet i Novo Nordisk største kantine, der skal rumme op til 2.000 dagligt spisende medarbejdere.

Projektet er et yderst komprimeret projekt, hvor en stor del af design og byggeprojektet er med yderst komplicerede løsninger, der ikke tidligere er prøvet i Novo Nordisk kantiner.

C-C-G vil deltage i den samlede byggeproces, med sin viden som bygherrerådgiver for projektledelsen.

Horsens Kommune

 

C-C-G arbejder med Horsens Kommunes nye plejecenter.

På plejecenteret er der dels plejeboliger som beskyttede boliger og bo-enhedder, hvilket betyder at der er en diffenrentiret køkkenplanlægning, hvor der er forskellige koncepter der skal håndteres i køkkenet.

Sorø Kommune

Nyt plejecenter til Sorø Kommune, er C-C-G i samarbejde med Erik Arkitekter valgt til at varetage programmeringen af køkkenfunktionen på Plejecentret.

 

Sankt Lukas

C-C-G er valgt til at indgå i arbejdet med Sankt Lukas nye Hospice og børnehospice Lukas huset, i forhold til vision for den samlede forplejning, indretning og design af produktionskøkkenet.

Derudover deltagelse i den tekniske vejledning i forbindelse med køkken og serveringsfaciliteter.

LEGO - Stamp

C-C-G arbejder for LEGO på deres nyeste Københavner kontor iThe Stamp i Posbyen. C-C-G arbejder med med køkkenfunktionen i forbindelse med indretning og udvikling af faciliteterne.

Køkkenet er et produktionskøkken. med ca. 1.500 spisende dagligt. 

C-C-G er valgt som rådgiver efter vores arbejde for LEGO på deres øvrige store faciliteter.

 

 

LEGO - Innovation

Vi har igennem de sidste 2 år arbejdet på et nyt koncept for LEGO Innovation Campus.

Vi har designet Produktionskøkken, Food Hall, Barista og en Serviceopvask.

C-C-G har tillige udarbejdet kravspecifikationer for alt udstyret og sammen med NIRAS forestået det samlede udbud.

I de kommende år, vil C-C-G fortsat arbejde med kvalitetssikring og afklarende problemstillinger i forbindelse med byggeriet.

 

Glostrup Kommune

CCG har forestået en afklaring af kapaciteten i kommunens køkkener og udarbejdet grundlag for efterfølgende afklaring af hvor kommunens centrale produktionskøkken skal placeres.

Nu afventer vi den politiske beslutning og derefter vil vi fortsætte arbejdet med det endelige design og den tekniske indretning.

 

 

 

LEGO Kornmarken

I projektet varetager C-C-G i 2025 kvalitetssikring som bygherrerådgiver for projektet.   

C-C-G har designet og indrettet kantinen i 2023/2024. Kantinen er et delvist Food Hall koncept med ca. 1.200 – 1.500 dagligt spisende.

Som en del af det samlede projekt har C-C-G også designet to Barista funktioner.

 

Novo - 25B

På sitet har vi varetaget design og tekniske beskrivelser i forbindelse med totalrenovering af køkken og kundeområde i meget begrænsede lokaliteter, som samlet skal kunne håndtere 900 dagligt spisende.

 

 

Nationalbanken

Da vi har arbejdet med den første renovering af Nationalbankens kantine for ca. 20 år siden, er vi meget glade for at kunne indgå i et nyt samarbejde om deres fremtidige kantine i forbindelse med renoveringen af Nationalbankens lokaler.

 

 

EAT - Københavns Kommune

C-C-G er rådgiver for EAT køkkenet gennem ingeniør- og rådgivningsvirksomheden COWI. C-C-G har tegnet og er i gang med et udbud af alt det tekniske udstyr til det nye køkken, der kan rumme den samlede EAT produktion (Skolemad) for Københavns Kommune. Køkkenet bliver etableret i Valby og vil skulle rumme den nyeste teknologi inden for catering branchen og producere op til 12.000 portioner skolemad dagligt.

At være rådgiver for det mest innovative skolemadsprojekt der er i Danmark gør os stolte.

Projektet løber til medio 2026

COWI HQ

Nyt HQ i nye bæredygtige rammer med ændret bygningsstruktur, har betydet en vurdering af det fremtidige kantinekoncept, samt de muligheder en ændring af tilgangen til kantinens udvikling vil have.

C-C-G arbejder med koncept, indretning og teknisk rådgivning, allerede fra de tidlige faser af etableringen, og dermed kan man indarbejde COWI´s ønsker uden at man går på kompromis med flow og tilgange til de enkelte områder.

 

 

Mad til hver Dag

For Mad til hver Dag vil C-C-G indgå som projektrådgiver i transformationen der vil ske når selskabet der er ejet af 6 kommuner, overtager sine egne bygninger, og dermed skal stå helt på egne ben.

I processen er der store og små projekter der skal løses, således at man når helt i mål på både den korte bane som med fremtidens udvikling inden for madudbringning til kommunerne.

 

Region Sjælland Kantiner

CCG arbejder for Region Sjælland i forhold til optimering og indretning af kantinen i Regionshuset i Sorø.

Ved sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden, skal vi se på optimering af kundeoplevelsen i kantinen. 

 

 

Hermes Hus

Som underrådgiver for NIRAS skal C-C-G vurdere koncept og indretning i Hermes Hus som driften af ISS i forbindelse med sikring af ændret koncept og en indretning der lever op til konceptets krav.

Bygningen er meget speciel og lider under markant kø-kultur , støj og en logistik der ikke levere op til de krav man i dag stiller til en effektiv kantine i et roligt afslappende miljø.

 

 

 

SKI

For Stat- og Kommuners køkken tekniske udbud, har C-C-G bistået med kvalitetssikring af de konkrete beskrivelser i forbindelse med udbuddet.

 

 

 

Øvrige opgaver

Øvrige opgaver/kunder udover de omtalte som C-C-G i øjeblikket arbejder sammen med er bla.:

Aalholm slot i samarbejde med Over Byen Arkitekter